Scenekunst

Stalker Teatro

Highlight

Stalker Teatro indbyder til tre forestillinger, hvor du er en helt uundværlig del af kunsten på ARoS Art Square 

Vil du være med til at skabe kunsten under Aarhus Festuge? Så har du muligheden nu. I Stalker Teatros tre forestillinger er du nemlig medskaber! 

Forestillingerne Steli, Prospero og Encounter skiftes til at fylde som et farvestrålende og fællesskabende kunstværk. Mød op på ARoS’ nye Art Square, der ligger som en umiddelbar forlængelse af Festugeparken, foran indgangen til ARoS. 

Forestillingerne er en kombination af installationer, performances og fælles byggeprojekter. Det er fællesskab og kreativitet der er de primære byggesten, til oplevelserne der kredser om socialt samvær samt forholdet mellem mennesker og det offentlige rum. 

Stalker Teatro guider dig til at være en aktiv del af byens kunst fra d. 28. august til og med d. 5. september. 

Forestillingen er en del af Aarhus Festuges gadeteaterprogram. 

Aarhus Festuges gadeteater program er blevet til med støtte fra Salling Fondene. 

Tak for råd, sparring og samarbejde til Børnekulturhuset, PASSAGE Festival og DIG (Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler).