
Andet
Gør-det-selv cykelværksted i Festugeparken med Aarhus Cykelværksted
Fiks din cykel midt i Festugeparken!
Traditionen tro rykker frivilligforeningen Aarhus Cykelværksted ind i Festugeparken med hele Aarhus' hyggeligste gør-det-selv-cykelværksted.
Her kan du få din cykel gjort klar til Festugen, så du nemt kan komme rundt til alle de sjove, hyggelige og spændende arrangementer, der venter rundt omkring i byen.
Vi har alt hvad du skal bruge af værktøj, smøre- og vaskemidler til din cykel og så er vi en hel flok glade frivillige, som står klar med en hjælpende hånd.
Vi har også pakket vores friskskrællede reservedele, som vi har skrællet fra nogle af de mange cykler, der bliver indleveret på genbrugsstationerne rundt omkring i kommunen. På den måde er vi sammen om at give nyt liv til cykler, som ellers havde kørt deres sidste tur
Så kig forbi værkstedet og giv din cykel lidt kærlighed. Det er som altid helt gratis at benytte værkstedet.
Vi glæder os til at se både dig og din cykel – og til at fejre Festugen sammen med jer.
Info
Andet
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Simon Arnløv Graversen