
Børn
Irske fortællinger for Børn(dansk tale) - "The Otherworld"
Gratis for alle børn & andre - Institutioner er velkomne - Teltet åbner kl. 10:00 begge dage.
Vi kører 4 forestillinger i alt. Mandag den 31/08 kl. 10:30+11:30 - tirsdag den 1/9 10:30+11:30 - Varighed ca. 30 min.
Kom med til “The Otherworld” – en magisk rejse ind i de gamle irske fortællingers verden.
Mellem Irlands smukke, grønne bakker, dramatiske klippekyster og dybe, eventyrlige skove gemmer der sig en fortryllende verden, hvor feer, alfer, kæmper og andre særlige væsener lever side om side. Måske har du hørt historier om dem før? I århundreder har mennesker fortalt om disse magiske skabninger, deres hemmelige riger og de eventyr, der venter dem, som tør følge de skjulte stier.
Selvom vi befinder os midt i Aarhus, kan vi med fantasiens hjælp og åbne ører rejse til denne forunderlige verden. Her venter spændende fortællinger, mystiske møder og et strejf af magi.
Historierne fortælles på dansk af de to historiefortællere Ingela Fahlgren og Conny Radza.
Arrangementet er gratis og særligt målrettet børn i alderen 4–10 år. Voksne eller andre aldersgrupper er også meget velkomne til at lytte med og lade sig fortrylle af fortællingerne.
Info
Børn
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis