Musik

Klezmer og kædedans

Glæd dig til en festlig og medrivende musikoplevelse når Jødisk Informationscenter igen i år invitere til Klezmer og kædedans med Channe Nussbaum Trio!

Trioen bringer rytmer, fortællinger og fællesskab ud under åben himmel – med levende musik, der går lige i kroppen.

Koncerten arrangeres af Jødisk Informationscenter, som arbejder med formidling af jødisk liv og kultur i Danmark. Her bliver traditioner vakt til live gennem lyd og bevægelse, og alle kan være med – uanset alder, baggrund eller danseerfaring.

Channe Nussbaum (vokal og danseinstruktør), Bjarke Kolerus (klarinet) og Andreas Ugorskij (guitar) guider publikum gennem både smukke melodier og simple danse, som alle kan være med til - uanset alder og danseerfaring. De tre musikere er alle medlemmer af det prisvindende band Klezmofobia.