Musik

KRAFTVÆRK

KLASSISK MUSIK I SOCIAL RESONANS

KRAFTVÆRK er stemmer fra Frydenlund, der med rå ærlighed, dristige drømme og ny musikalsk energi indtager gaden. Sammen med Ensemble Lydenskab har de udforsket identitet, sårbarhed og fællesskab i et koncertværk, hvor klassisk musik møder fortællinger og erfaringer fra Aarhus V.

Lydenskab er kendt for at skabe værker, der forbinder kunstnerisk dybde med social resonans, fællesskab og medskabelse. Nu fylder de Rosenkrantzgade med musik, fortællinger og stemmer om modstand, håb og kraften i at forandre noget sammen. Glæd dig til en koncertoplevelse under åben himmel, hvor musik ikke bare spilles – men mærkes.