Smag

Lær om fremtidens supermarked: AI i indkøbskurven og emballage på menuen på Food Festival

Køb billet

Kan man spise emballagen omkring sin mad? Og kan kunstig intelligens hjælpe os med at vælge sundere og mere bæredygtigt, når vi handler?

Kom med på Plantescenen og få et kig ind i fremtidens supermarked.

Her møder du to projekter, der arbejder med hver sin del af vores mad og vores madvaner. I EATPACK undersøger forskere, hvordan emballage kan blive en del af selve måltidet. Susan Løvstad Holdt fra DTU Fødevareinstituttet fortæller om spiselige emballager, og hvad der skal til, før de måske en dag bliver en del af vores hverdag.

Men hvad med de valg, vi træffer, når vi står i supermarkedet eller handler mad på nettet? I Nudge2Green undersøger forskere og virksomheder, hvordan ny teknologi og AI kan gøre det lettere at vælge sundere og mere bæredygtigt.

Mød Benjamin Heco fra HECO et al. og Mahyar Tourchi Moghaddam fra SDU, og bliv klogere på, hvad der påvirker vores valg – og hvordan teknologi måske kan give os et lille skub i en grønnere retning.

Gyda Bay fra Turbo Plant guider samtalen og tager os med fra spiselig emballage til AI i indkøbskurven.

Arrangementet er gratis med billet til Food Festival. Se hele programmet og køb billet på foodfestival.dk. Spar mindst 30 kr. pr. billet i forsalg – køb din billet online i dag. 

Arrangementet er en del af Food Festival – Danmarks største madfestival med mere end 250 udstillere, smagsoplevelser og aktiviteter for hele familien.