
Ord
Ledelsesdiversitet midt i en generationskløft
Generationskløften på arbejdsmarkedet: Fremtidens ledere møder nutidens virkelighed
Hvordan ser fremtidens ledelse ud, når nye generationer træder ind på arbejdsmarkedet med andre forventninger, værdier og ambitioner end tidligere generationer?
FLA Leadership inviterer til en inspirerende paneldebat om generationskløften på arbejdsmarkedet og de muligheder og udfordringer, der opstår i mødet mellem den nuværende og den kommende generation af ledere.
Debatten sætter fokus på ledelsesdiversitet og arbejdsmarkedets udvikling i en tid, hvor emner som kognitiv diversitet, neurodiversitet, inklusion og nye ledelsesidealer fylder mere end nogensinde før. Hvordan skaber vi arbejdspladser og ledelsesformer, der kan rumme forskellige perspektiver og styrker? Og hvordan bygger vi bro mellem generationer frem for at forstærke kløfterne?
Panelet vil samle repræsentanter fra erhvervslivet, unge talenter og FLA Leadership til en nuanceret samtale om fremtidens arbejdsmarked. Publikum får mulighed for at bidrage med spørgsmål og refleksioner gennem en interaktiv Q&A-session.
Som organisation arbejder FLA Leadership for at styrke diversitet i ledelse ved at uddanne og inspirere ambitiøse studerende og young professionals til at tage ansvar og forfølge lederroller. Vi tror på, at fremtidens stærkeste ledelse opstår, når forskellige perspektiver mødes.
Arrangementet taler direkte ind i temaet "Grænseskel og naboskab". For selvom forskelle i værdier, erfaringer og forventninger kan skabe afstand mellem generationer, er dialog og forståelse nøglen til at bygge bro. Denne debat er en invitation til netop dét.
Lokation
Kuplen
Rådhusparken
8000, Aarhus
Info
Ord
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis