
Bevægelse
Løb for Marselisløbet
Løb for Marselisløbet handler om glæden ved løb, skoven og fælles løbeoplevelser - og med et lille håb om at få det klassiske Marselisløbet tilbage. Denne træningstur kan være først skridt til at genstarte en tradition i Aarhus.
Marselisløbet og Aarhus Festuge gik hånd i hånd i 50 år. Løbet blev dog aflyst af Aarhus Motion i 2021, men vi er stadig nogen, som holder i hånd og håber.
Derfor: Mød op til denne fælles træningstur på den klassiske rute på 12 km. Vi løber ruten, taler om gode løbeoplevelser i skoven og måske lidt om, hvordan vi kan få løbet tilbage på kalenderen en dag. Håbet er, at nogle stykker efterfølgende vil arbejde videre med det formål.
Det er gratis at løbe med, der er ingen forplejning og deltagelse sker på eget ansvar. Vi løber efter færdselsreglerne og passer på hinanden.
Ruten bliver delt via en GPX-fil og som en strava-rute. Bliver vi mange, så er der fartholdere til ethvert tempo, som har styr på ruten. Find link til strava og gpx-fil i ugen op til løbet på det tilhørende Facebook-event.
Kom og løb med.
Info
Bevægelse
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis