
Børn
Lydbad for babyer
Træd ind i et sanseligt og nærværende univers hvor lyd, vibrationer og ro danner rammen om en særlig oplevelse for de allermindste og deres voksne.
I dette lydbad inviterer jeg, Astrid, fra Lille Gaia i samarbejde med Lilleby babyer og deres omsorgspersoner til at opleve blide klange fra blandt andet syngeskåle og andre beroligende instrumenter. Lydene skaber et trygt lydlandskab, som kan stimulere sanserne, vække nysgerrighed og give plads til forbindelse, nærvær og fælles ro.
Din babys lyde er meget velkommen under lydbadet. De bliver rent faktisk en del af det. Undervejs er der god plads til både bevægelse, amning, flaske, trøst og kontakt. Hvad end din baby har brug for. Som alle andre arrangementer for babyer, så er det på deres præmisser.
Babyerne kan ligge på et tæppe, sidde hos deres voksne eller bevæge sig rundt, alt efter hvad der føles rigtigt for dem.
Der kræves ingen særlige forudsætninger – blot lysten til at dele en rolig og sansende stund sammen.
En invitation til at sænke tempoet midt i Festugens mange indtryk og opleve lydens evne til at skabe forbindelse mellem barn og voksen.
Praktisk information
Målgruppe: Babyer (ca. 0–12 mdr.) og deres voksne
Varighed: 30 min.
Medbring et tæppe eller underlag til jer selv og jeres baby og en babydyne, din baby kan ligge på.
Jeg glæder mig til at se jer og jeres babyer.
Kærlig hilsen Astrid <3
Lokation
Kuplen
Rådhusparken
8000, Aarhus
Info
Børn
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis