Smag

MAD & COCKTAILS

Køb billet

Denne aften får vi besøg af Sall Whisky Distillery fra Hammel i Østjylland, som står bag den 100% økologiske og håndlavede ginserie Syv Sind.

Sammen inviterer vi til en aften på Shima, hvor syv cocktails møder syv serveringer i en menu skabt særligt til lejligheden.

Vores bartender og maddame Anne Kirstine har fået frie hænder til at udforske Syv Sind Gins forskellige udtryk og smagsnuancer. Resultatet er syv cocktails, der hver især er nøje parret med en servering, så mad og drikke spiller sammen og løfter hinanden i nye og overraskende kombinationer.

Undervejs deler Sall Whisky historien bag destilleriet, håndværket og tankerne bag Syv Sind og giver indblik i arbejdet med økologisk spiritus og smagsudvikling i øjenhøjde.

Der vil naturligvis også være mulighed for at smage ginnen rent samt købe en flaske med hjem.

Vi glæder os til en aften med nærvær, nysgerrighed og syv smagsoplevelser, der folder sig ud én efter én.

Pris: 700 kr.

Prisen inkluderer: 7 serveringer, 7 cocktails, Smagning af Syv Sind Gin undervejs

Billetter kan købes her: https://shimaaarhus.superbexperience.com/reserve/experience/6a437e8f94b127b8934b0ac4

Vi glæder os til at se jer <3