Andet

Moving In Festival

Moving In Festival 2026 er en åben universitetsbyfest i Universitetsbyen ved Aarhus Universitet, som afholdes den 3.–4. september 2026.

Festivalen har til formål at skabe liv, aktivitet og fællesskab i den nye Universitetsby samt åbne området op for offentligheden gennem et inkluderende og inviterende arrangement. Over to dage vil området danne ramme om foreningsboder, aktiviteter, madboder, oplæg, musikalske indslag og sociale opholdszoner fordelt på både ude- og indendørsarealer. Festivalen er tænkt som et åbent-hus-arrangement med byfeststemning, hvor besøgende frit kan bevæge sig rundt mellem aktiviteterne og opleve Universitetsbyen som et levende og aktivt samlingspunkt i Aarhus.