Musik

MusikBanko

Vi gentager sidste års succes og blander endnu engang kortene – eller rettere sagt bankopladerne – og inviterer til en omgang mere med fælleslytning og leg.

Musikbanko er klassisk banko med en twist: Glem alt om to tynde drenge, to svaner, den frække og Gamle Ole. I stedet skal der graves dybt i den musikalske hukommelse. Vi kommer til at spille korte uddrag af sange fra et bredt spektrum af musikalske genrer, temaer og meget andet, og jeres opgave er at lytte, genkende og selvfølgelig råbe banko.

Der er ingen krav om musikalsk ekspertise, men det skader selvfølgelig ikke at have brugt lidt for meget tid på at lave playlister til fester, høre radio eller kende til diverse filmsoundtracks. Her belønnes både bredde og smalle nichekendskaber – og måske også bare lidt godt gammeldags bankoheld.

Pladerne købes i baren på aftenen: 1 for 25 kr, 3 for 60 kr. Arrangementet starter klokken 20, men kom i god tid for at sikre jer øl til bordet og en god plads. Der kan IKKE reserveres bord til arrangementet, så det er first come, first serve.

Vi ses onsdag den 2. september klokken 20 på Mig & Ølsnedkeren, Mejlgade 12.