Kunst

Næsten Tørt - Åbent atelier Amanda Kessaris og Lukas Häring

Aarhus baseret kunstnere Amanda Kessaris og Lukas Häring invitere byen ind til deres fællesværksted ved Consul Kunst på Jægergårdsgade 156P.

Det vil være muligt at kigge forbi i mellem 11 og 17 for at få et indblik ind i deres igangværende værker, processer, og få en snak med dem om deres praksisser. Det vil også være muligt at købe værker. 

Amanda Kessaris (f. 2001) er en dansk/amerikansk billedkunstner som er uddannet fra Aarhus Kunstakademi i 2026. I hendes praksis undersøger hun tilhørsforhold, længsel, savn, nostalgi, og forgængelighed. Hun arbejder ofte i samarbejde med hendes omgivelser – såsom planter, arkiver, byggerester og vejret – og søger løbende nye måder at inddrage verden omkring sig i hendes metoder, materialer og motiver. Hendes værker tager afsæt i både personlige og kollektive erfaringer og undersøger, hvordan vores hurtige, digitale og overproducerende samtid vækker en længsel efter det langsomme, det analoge og efter tider, vi måske aldrig selv har kendt. @amandakessaris amandakessaris.dk amkessaris@gmail.com

Lukas Häring (f. 2001) forener en klassisk akademisk uddannelse med et nutidigt visuelt sprog, formet af sin multikulturelle baggrund. Født i Japan og opvokset i Berlin tilbragte han fem år med at studere akademisk realisme, før han udviklede en kunstnerisk praksis, der kombinerer tradition med legende og fortællingsdrevne idéer. Hans nuværende oliemalerier udforsker dyr som karakterer og forvandler velkendte skabninger til levende, symbolske figurer, der afspejler menneskelige følelser og fortællinger. Med inspiration fra tegnefilm, onlinekultur og personlige refleksioner skaber Lukas værker, der forener den klassiske tekniks præcision med stærke farver, humor og fantasi.

byklonkey@gmail.com @klonkzz