
Ord
Naturen fungerer
Oplæg v/ Anders Sanchez Barfod, Pd.D., lektor i tropiske plante ressourcer, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Naturen har fungeret i omkring 3,7 milliarder år – først i havene og siden, for cirka 480 millioner år siden, også på land. Det er en næsten ufattelig lang periode, især når man tager i betragtning at mennesket, som art, kun har eksisteret i omkring 300.000 år.
De naturlige økosystemer, vi kender i dag, er resultatet af en udvikling gennem millioner af generationer. I hver generation opstår variationer, så de organismer, der er bedst tilpasset til deres omgivelser, også har størst sandsynlighed for at overleve og sætte afkom i verden. Gennem denne proces – naturens egen algoritme – er økosystemer som skove, søer, strandenge, klitter og havområder blevet formet.
Resultatet er et finjusteret netværk af samspil mellem arter, som gør naturen robust over for forandring. Én art udfordrer dog i stigende grad naturens måde at fungere på: Homo sapiens, det vise menneske.
Vi forbruger flere ressourcer end naturen kan nå at genskabe, og vi ændrer de grundlæggende betingelser for livet på Jorden. Det er problematisk, fordi naturen rummer løsninger på mange af de udfordringer, vi står over for – både lokalt og globalt. Ikke mindst når den får mulighed for at fungere på sine egne præmisser.
Info
Ord
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis
Tider
Arrangør
Cirkulære Dage ved Domen - en del af Aarhus Festuges programspor Jordnær fremtid, støttet af Biologi, Økoinformatik og biodiversitet, Aarhus Universitet