
Børn
Naturfest
Kom med til en festlig dag i naturens tegn. Lad os sammen fejre, at Aarhus har fået 300 hektar ny natur - det skal vi da ud at undersøge!
Gå på opdagelse sammen med de dygtige formidlere fra 'Tid til tur'; kom tæt på vandet og oplev de planter og dyr der er flyttet ind i stammer og under sten. Giber skov er nemlig et nyt naturområde, der er ved at indfinde sig.
Tidligere landbrugsjord er blevet lagt mere vildt med vandhuller og masser af andre nye levesteder for et væld af arter. Se mere om projektet her: www.aarhus.dk/nynatur
Medbring madkurv, drikkevarer og et picnictæppe til dig og din familie eller venner.
Du kan også høre om kommunens arbejde med naturområdet, den frivillige indsats i området fra lokalområdet og om Moesgård Museums arbejde med stier i området.
EKSTRA: Kl. 13.30 kan du køre/cykle ud for at deltage i en af følgende naturvandringer (mest henvendt til voksne, men alle kan være med - gåturen er ca 3 km):
Mariendal – mødested: Fløjstrup Strand Store p-plads
Rødbjerg og Viekjær Mark – mødested: Moesgaard Museums sydlige p-plads
Giber Skov – mødested: Giber skov ny stor p-plads
Hjortebakkerne – mødested: Tingstedet i krydset ved Hovstien og Langballevej
Alle naturvandringer starter kl. 14.00.
Bag arrangementet står tre lokale fællesråd samt den kommunale projektgruppe for "300 hektar ny natur".
Vi glæder os til at fejre med jer!
Info
Børn
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Casper Tybjerg
Tider
Arrangør
Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Fællesråd for Skåde-Højbjerg-Højbjerg, Fællesråd for Mårslet, fællesråd for Beder-Malling-Ajstrup, støttet af Mårslet fællesråd. Holme-Højbjerg-Skåde fællesråd. Beder-MAlling-Ajstrup fællesråd