Musik

Nima Rezai

Nima Rezai er en rapper, der forener old school hip-hop med inspiration fra jazz, trap og soul. Med afsæt i sit kurdiske ophav og personlige erfaringer skaber han ærlig musik, hvor social kritik møder sårbarhed. Han har optrådt på blandt andet SPOT Festival og Pumpehuset og arbejder i øjeblikket på et album med produceren HoldUpAnti.

Om Blitz

Efter to år på Klostertorvet under Aarhus Festuge tager Aarhus Volume næste skridt og rykker til Bispetorvet. Sammen med Aarhus Festuge lancerer vi BLITZ - et nyt samlingspunkt for ung kultur midt i Aarhus.

Under Festugen forvandler vi Bispetorvet til et pulserende centrum for musik, kunst, talks, workshops, dans og kreative fællesskaber. Med mere end 80 acts fordelt på to scener bliver Blitz det største vi nogensinde har lavet!

Blitz samler det bedste fra den nye musikscene, byens undergrund og de fællesskaber, der gør Aarhus til noget særligt. Her kan du opleve alt fra koncerter og DJ’s til street dance, talks, workshops og meget mere - alt sammen med fri entré.