Andet

Oplev Minifolkehuset – fællesskab midt i Festugen

Besøg Minifolkehuset i Festugeparken

Igen i år er Folkehusene en del af Aarhus Festuge med Minifolkehuset i Byparken. Her kan du deltage i aktiviteter, møde nye mennesker og blive klogere på dit lokale folkehus og de mange muligheder for fællesskab, aktiviteter og oplevelser tæt på, hvor du bor.

I Minifolkehuset kan du høre mere om, hvordan du finder et fællesskab, der passer til dig, og hvordan du kan bruge folkehusene i hverdagen. Du kan også slå dig ned og hygge dig med spil, kreative aktiviteter eller en god snak med andre besøgende. Se dagens program på tavlen ved Minifolkehuset.

Dagens takeover i Minifolkehuset

Hver dag under Aarhus Festuge får Minifolkehuset besøg af en ny samarbejdspartner, som fylder huset med aktiviteter, fællesskaber og oplevelser.

Program:

Fre. 28. aug.: FO-Aarhus

Lør. 29. aug.: Ældre Sagen Aarhus

Søn. 30. aug.: Klostergadecentret

Man. 31. aug.: DokkX

Tir. 1. sep.: Frivilligcenter Aarhus

Ons. 2. sep.: FOF Aarhus

Tor. 3. sep.: Røde Kors Aarhus

Fre. 4. sep.: F:LOK – Folkehuse og Lokale Kræfter

Lør. 5. sep.: Krop & Kærlighed Festival

Søn. 6. sep.: Folkehusene i Aarhus

Se dagens program på tavlen ved Minifolkehuset eller læs mere om de daglige aktiviteter i Minifolkehuset her: Festuge i folkehusene

Du kan være med uanset alder, interesser og forudsætninger – og uanset om du har 2 minutter eller 2 timer til rådighed.

Vi glæder os til at se dig!

Hvad er et Folkehus?

I Aarhus Kommune findes der 34 folkehuse, der er åbne for alle. Folkehuse er åbne og alsidige huse, der rummer kultur og arrangementer, foreningsaktiviteter og fællesskaber og grupper, samt sundhedstilbud og bevægelse. Folkehusene drives af Aarhus Kommune, men rummer grupper og aktiviteter, som er baseret på frivillige kræfter i civilsamfundet.

Du kan se og læse mere om folkehusene her: https://folkehuse.aarhus.dk/