Ord

Poetisk festuge-gåtur på Aarhus Ø

Køb billet

Tema: Naboskabet, fremtiden og den store verden

Tag med på en poetisk gåtur på Aarhus Ø og bliv lukket ind i naboskabets poesi sammen med forfatteren og Ø-boeren Johs Thorst og hans digte om livet i den nye bydel.

Fredag den 4. september 2026 kl. 14-16.

Pris 115,-kr. inklusiv kaffe og kage.

Vi mødes foran BRICKS, Hveensgade 4 og turen slutter i Generationernes Hus.

Hos BRICKS står vi foran en 3D model af Aarhus Ø’s nutid og fremtid: – historien om naboskabets poesi kan begynde.

For ca 13 år siden skød de første bygninger op på Aarhus tidligere containerhavn. Kaldet de bynære havnearealer. Planerne er, at bydelen om nogle år skal huse 10 - 12.000 borgere på sine ca 400.000 kvadratmeter. Lige nu er vi 6-7000 naboer. Den nye bydel tager i disse år form med sin markante arkitektur som nærmeste nabo til bugt, havn og samhandel med den store verden!

Pier 3 er det næste store byggeområde på Aarhus Ø. Aarhus Kommune har nedsat et team af bygherrer og arkitekter, og en udviklingsplan er vedtaget.

Hvordan falder det hele på plads - og hvordan engagerer man sig i sin bydels fremtid?

Vi går forbi Pier 3, hører historier om håb og skuffelserog kaster blikket mod de igangværende byggerier på Hængslet, lytter til fortællingen om havnearbejderen Palle Hovedløs og hans liv på den gamle containerhavn, slår et smut i p-kældrene, og mærker suset fra Danmarks største havn, mens verdens begivenheder med spøgelsesgarn og skyggeskibe rykker stadig tættere på vores hverdag.

Undervejs fortæller Johs Thorst og læser op fra sine udgivne digtsamlinger og helt nye digte

Bøgerne skaffes på bibliotek og boghandler.

Forfatteren Johs Thorst har læst sine digte op overalt på Aarhus Ø og omegn: kajer, pier, i p-kældre, ved borgermøder, GH, i samarbejde med arkitektforeningen, Teatret gruppe 38, (støttet af SK), Sankt Hans Aften, - med borgmesteren ved byens største bål-arrangement, på Ø-rådets møder o.s.v. Derudover har han flere gange læst op på Bogforum i København.