Børn

Postyrium

Nysgerrige børn kan igen prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, triller rundt i landet og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatret kan.

I de flotte containere kan børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Man kan bl.a. prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere. I Postyrium er der plads til fantasi og drømme – både de store og de små.

Anbefales for børn fra 4-10 år. Det er gratis at besøge Postyrium.