
Vær med, når Aarhus Jazz Orchestra hylder nogle af jazzhistoriens største stemmer ved to koncerter i Rådhushallen. Publikum kan glæde sig til at opleve musikken af jazzikoner som Ella Fitzgerald og Frank Sinatra, fremført af et velspillende 17-personers stort bigband under ledelse af den karismatiske dirigent Nikolai Bøgelund.
Heller ikke i år er Aarhus Jazz Orchestra og Nikolai Bøgelund alene på scenen. Med sig har de Signe Juhl Jensen, en af de stærkeste stemmer i dansk jazz, og sanger og skuespiller Jacob Madsen Kvols, kendt fra sine mange hovedroller i Aarhus Teaters musicals og teaterkoncerter. Sammen lover de en festlig og swingende rejse gennem jazzens største hits – fyldt med stor musik, gode historier og højt humør.
Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband, der med en åben og nysgerrig tilgang til musikken arbejder med at skubbe grænserne for bigbandgenren. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz.
Koncerterne i Rådhushallen er arrangeret i et samarbejde mellem Aarhus Jazz Orchestra, Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune og FO Aarhus med ønsket om, at fællesskab og hyggeligt samvær går hånd i hånd med store musikalske oplevelser.
Info
Musik
Egnet for kørestolsbrugere
Billetpris : Kr. 85,00
Kan købes online
Foto: Isak Hoffemeyer, Zapolska Design, Hreinn Gudlaugsson
Tider
Arrangør
Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune , støttet af Aarhus Jazz Orchestra & FO Aarhus