Musik

Radio raketten

Radio Raketten sender live fra Festugen

Kom og oplev Radio Raketten, når vi sender live fra Festugen og giver både gæster og lyttere et unikt indblik i festivalens mange oplevelser.

Under Festugen inviterer vi til åben mikrofon, hvor alle har mulighed for at dele deres historier, oplevelser og anbefalinger fra Festugen. Vi får også besøg af spændende gæster fra festivalen og sætter fokus på de mennesker, arrangementer og kulturelle oplevelser, der gør Festugen til noget særligt.

Målet er at skabe et levende portræt af Festugen – ikke kun for dem, der er til stede, men også for de mange lyttere, som ikke har mulighed for at deltage. Radio Raketten har mere end 3.000 lyttere fra hele verden, som kan følge med hjemmefra.

Radio Raketten er en reklamefri, privat ejet musikradio med base i Aarhus. Radioen ejes af Michelle Rajter og sender døgnet rundt via MyTuner Radio-appen samt radioens Facebook-side. Vi arbejder for at give udsatte borgere, nye stemmer og musikere en platform, hvor de kan blive hørt og nå ud til et bredere publikum.

Radio Raketten – reklamefri musik og fællesskab for alle.