Musik

Rasmus Dissing & Flamencolegenderne

Køb billet

Verdenshøjskolen – KRIATURA Flamenco Festival inviterer til en festivaldag på turkis, hvor koncert, paella, flamenco, de mytiske vine fra Jerez og fællesskab smelter sammen.

Dagens hovedbegivenhed er koncerten med Rasmus Dissing & Flamencolegenderne - et intenst musikalsk møde mellem dansk sangtradition og flere af Spaniens største flamencokunstnere. På scenen mødes flamencoens rå energi, rytmer og improvisation med den danske sangskat i en koncert fyldt med levende kulturarv.

Eventet er arrangeret i samarbejde med Jerez – Spaniens Gastronomiske Hovedstad 2026.

PROGRAM

Kl. 16:30: Flamencoworkshop med José Suárez “El Torombo” & Macarena de Jerez

Kl. 17:30: Flamencomeditation med flamencoguitarist Juan Diego Mateos

Kl. 17:30: Sherrybaren åbner

Kl. 18:30: Paella serveres

Kl. 19:30: Rasmus Dissing & Flamencolegenderne

kl. 22:00: Åben flamencojam

PAELLA, FLAMENCO OG VINENE FRA JEREZ

Som en vigtig del af dagen kan publikum tilkøbe en skaldyrspaella tilberedt med vine fra Jerez af Thorbjørn Carl Hjalager. Thorbjørn har gennem de seneste 10 år lavet mad til KRIATURA Flamenco Festival i Jerez de la Frontera og har specialiseret sig i områdets særlige vine og gastronomiske traditioner.

Vinene fra Jerez giver paellaen sin særlige karakter. Samtidig åbner vi for sherrybaren inden koncerten med smagninger og sherrydrinks, der udfordrer forestillingen om sherry - vinen, der ofte kaldes Europas mest undervurderede vin.

Workshop, meditation, mad og jam er ikke selvstændige hovedarrangementer, men en del af den festivalstemning, der bygges op omkring koncerten.