
Bevægelse
Red Bull Dance Your Style – Danmarksfinale
Red Bull Dance Your Style vender tilbage til Aarhus!
I år afholdes den nationale finale i verdens største freestyle-dansekonkurrence i Aarhus den 29. august.
Eventet bliver styret af værterne Jasseminho og Emilie Brooklyn, som kommer til at guide både publikum og de 16 dygtige dansere gennem dagen.
Vinderen kvalificerer sig direkte til at repræsentere Danmark ved World Final i Zürich senere på efteråret.
Hvad er Red Bull Dance Your Style?
Red Bull Dance Your Style er en international 1-mod-1 streetdance-konkurrence, som afholdes på en lang række lokationer verden over. Her dyster danserne mod hinanden ved at kombinere forskellige stilarter og moves i deres battles.
De 16 deltagere mødes i et knockout-format, hvor de starter i ottendedelsfinalerne og skal danse sig hele vejen gennem turneringen frem mod finalen.
Musikken styres af DJ'en, så danserne skal være kreative og kunne improvisere, når et uventet track pludselig bliver sat på. Man ved nemlig aldrig, hvad det næste nummer bliver – kun at stemningen bliver både intens og festlig.
Målet er at imponere publikum med sin freestyle-dans, for i Red Bull Dance Your Style er det tilskuerne, der er dommerne. Efter hvert battle stemmer de med et rødt eller blåt stemmekort på den danser, de mener fortjener en plads i næste runde.
Info
Bevægelse
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis