
Ord
Sex & Samfund: “Vi må lige ses snart” og andre løgne, vi fortæller vores venner
Vi kender det alle. Sætningen flyver nærmest ud af os efter en kort smalltalk ved køledisken med en gammel ven: ”Vi må lige snart ses”. Og alligevel går der måneder, før det sker.
Sex & Samfund inviterer til en talk om slut-20’erne, hvor kalenderen har færre huller, livsvalgene begynder at se forskellige ud, og gamle venskaber nogle gange kræver lidt mere end før.
Talken handler om venskaber, der ændrer form. Om aflysninger, dårlig samvittighed, nye prioriteter og frygten for langsomt at glide væk fra hinanden i et virvar af kalender-tetris, småbørnsliv og padel-aftaler.
For hvordan holder man fast i hinanden, når ens livsbaner ikke følges?
Undervejs er der plads til både genkendelse, ærlighed og spørgsmål fra publikum.
Info
Ord
Egnet for kørestolsbrugere
Gratis