Smag

Smørrebrødsmiddag i verdensklasse | Food Festival

Køb billet

Oplev moderne smørrebrød fra Mad med Mondrup, levende fortællinger med madhistoriker Bettina Buhl og en sød afslutning fra Gotfred.

Kom med til en stemningsfuld sensommeraften i Gildesalen, hvor dansk madkultur får et moderne løft. Food Festival inviterer sammen med Mad med Mondrup, madhistoriker Bettina Buhl og konditoriet Gotfred til en middag, hvor gastronomi, fortællinger og dansk madhåndværk mødes omkring langbordene.

Det bliver en aften med nærvær, store smagsoplevelser og inspirerende fortællinger – en hyldest til dansk madkultur, hvor fortidens traditioner møder nutidens gastronomi.

Menu:

Roastbeef 

Rosastegt cuvette på hjemmebagt rugbrød med kold bearnaise på syltet kål, tomat og estragon. Smørrebrødet toppes med fermenteret svampegelé, tørret tomat og hjemmeristede løg, som tilfører dybde, umami og sprødhed. 

Kartoffel 

En moderne fortolkning af den klassiske kartoffelmad. Mayonnaise på bagte kartofler og løvstikkeolie kombineres med syrlig løgkompot, ristede hasselnødder og sprøde kartoffelchips med eddike og purløg – en servering med fylde, friskhed og knas. 

Dessert 

Gotfreds jordbærtærte med sprød mørdejsbund, silkeblød vaniljecreme og friske danske jordbær – en klassiker udført med præcision og udsøgt konditorhåndværk. 

Drikkevarer 

1 specialøl (Nørrebro Pilsner eller Nørrebro Classic) 

1 Frem Danskvand 

Dessertvin fra Cold Hand Winery 

1 snaps 

Deltagelse koster 395 kr. inkl. drikkevarer. Bemærk, at oplevelsen kræver en særskilt entrébillet til Food Festival. Se hele menuen, læs mere om oplevelsen og køb billet på foodfestival.dk.

Arrangementet er en del af Food Festival – Danmarks største madfestival med mere end 250 udstillere, smagsoplevelser og aktiviteter for hele familien.