
Andet
SnedkerQuizzen
Vi skyder en ny quizsæson i gang med et brag af en sommer-festugequiz!
Velkommen tilbage til Snedkerquizzen! Stedet hvor I kan blære jer med jeres paratviden, jeres åndssvagt brede (eller smalle) musiksmag og jeres endeløse viden om (nærmest) alt mellem himmel og jord.
Efter en sommerpause er Snedkerquizzen tilbage med et væld af fremragende spørgsmål, musikquiz-elementer og uendelige fede facts. Alt, I skal gøre, er at dukke op i hold af max. 4 personer. Er I flere end det, må I dele jer op - vi har heldigvis plads til mange!
Quizzen starter kl. 20, og der kan IKKE reserveres pladser på forhånd - det er altså først til mølle. Kom i god tid for at sikre jer en plads.
Det er gratis at deltage, og der er præmier til første-, anden- og tredjepladsen.
Så kig forbi Mig & Ølsnedkeren på Mejlgade 12 tirsdag den 1. september klokken 20 til en god omgang quiz. Vi ses!
(Pssst... Hvis I vil læse op på lektien, kan I i dagene op til finde information om aftenens kategorier på vores Facebookside)
Info
Andet
Ikke egnet til kørestolsbrugere
Gratis
Foto: Jonas Raakjær