Bevægelse

Social run og makkerstafet

Kom og vær med til en aktiv og hyggelig eftermiddag, med fokus på motion og fællesskab. Vi starter med en fælles, rolig løbetur på 5 km, hvor alle kan være med – uanset om du er ny løber eller har mange kilometer i benene.

Efter løbeturen er der mulighed for at deltage i en underholdende makkerstafet, hvor der er præmier på højkant. Tag en ven, et familiemedlem eller en kollega med – eller find en makker på dagen – og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor fællesskab og bevægelse er i centrum. Alle er velkomne og det kræver ingen tilmelding.