Musik

Thus a Piano Garden

Thus a Piano Garden er et soloklaverværk Olga Witte har skrevet særligt til denne optræden

Olga Witte giver en koncert ved vores version af Annea Lockwoods Piano Garden i Vennelystparken. Hun har til denne anledning skrevet et værk, som hun kalder Thus a Piano Garden. I værket undersøger hun hendes imaginære ønskehave. Hun undersøger dele og havens heldhed på forskellige måder; hun oplever haven som var hun vind, der blæser gennem den, som var hun insekter, der bevæger sig flyvende eller gående mellem planterne, som var hun et menneske, der har brug for særlige lægeplanter. Dette omsættes til musikalske udtryk indeni og udenpå klaveret. Hun undersøger nogle planter med særlige sansende, biologiske, matematiske eller historiske briller. F.eks. røllikens duft, knopurtens formering gennem fnok, engkabbelejens rodnet og forskellene mellem blåhat, djævelsbid og dueskabiose.

De informationer, Witte samler, analyserer og udvælger, bliver gennem forskellige transformationsprocesser og oversættelser til komponerede skitser, som Witte til selve koncerten tolker på Annea Lockwoods klaver, der allerede er i gang med en transformation.

Olga Witte er solistuddannet komponist, jazzpianist, kirkeorganist og musiketnolog. Hendes musik integrerer eksperimentel jazz, moderne kompositionsmusik og elementer fra balinesisk gamelan. Hun har udgivet flere anmelderroste albums og er hædret med Danmarks ældste jazzpris Gaffelprisen 2023.