Musik

Zididada

Med et bagkatalog fyldt med danske sommerhits som  Walking on Water, Zididada Day, Prinsesse, SommerSang og Pi’r i Byen leverer Zididada en fest på scenen, som publikum sent vil glemme.

Bandet har i 25 år skabt en unik live-oplevelse, hvor fællesskabsstemning og stærke melodier samler folk på tværs af generationer. Jimmy Bacoll og resten af det rutinerede hold på scenen sikrer en engagerende performance med både upbeat sange og de mere eftertænksomme numre som Happy Fool.

Når Zididada går på scenen får publikum mere end blot en koncert. De får en livsbekræftende oplevelse, der skaber de øjeblikke, som de danske festivaler er kendt for at give sine gæster – et energifyldt show, der omfavner både nostalgi og nærvær, og som altid efterlader en stemning af glæde og samhørighed.