I Morgen 2026

Program

Se dagens program og mød årets keynote speakers, der giver dig indsigt i de temaer og tendenser, som former dansk erhvervsliv lige nu.

Tilmeld digTemaer i 2026
Den danske forsvarsindustri
Kloden sveder, men vi kan gøre meget
Handel med USA
Øvrige talere

Marchen Neel Gjertsen

Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, er vært for 2. udgave af vækstdanmarks ambitiøse erhvervskonference, der samler beslutningstagere fra vestdansk erhvervsliv til en formiddag om forsvar, grøn omstilling og international handel. 

Dagens program:

Vi opfordrer alle til at ankomme i god tid, så der er ro til at blive registreret, nyde en kop morgenkaffe og hilse på dagens øvrige deltagere.

Europa står over for massiv og hastende oprustning. Et frit og fredeligt Europa kræver både politisk vilje og en civil industri, der kan innovere, skalere og samarbejde på tværs af landegrænser.

Konferencens vært, Marchen Neel Gjertsen, åbner blokken.

Esben Gadsbøll, serieiværksætter og founder af Defense Innovation Highway
Efter salget af Whiteaway har Esben dedikeret sit arbejdsliv til at skabe partnerskaber mellem nordiske og ukrainske virksomheder og vidensmiljøer. Han fortæller, hvorfor danske virksomheder bør engagere sig aktivt i Europas sikkerhedsindsats.

Kort velkomst ved Aarhus Borgmester Anders Winderskjold.

Forsvarsblokken fortsætter med konkrete cases fra dansk industri og finans.

Niels Thorup, Direktør, SIMA Innovation
SIMA Innovation producerer bevægelige tårne til militære køretøjer — baseret på et omfattende netværk af underleverancer fra civile virksomheder. Niels fortæller om samarbejder, behov og muligheder for nye leverandører.

Jesper Ilsøe, Direktør og Founder, Danish Ukrainian Combat Systems
Den ukrainske våbenindustri har udviklet droner med en særlig hastighed og agilitet. Jesper samarbejder med prominente ukrainske partnere om at etablere dansk produktion baseret på ukrainsk teknologi og deler sine perspektiver på dette nye industriområde.

Rasmus Bessing, Direktør for Ansvarlige Investeringer, PFA
PFA har ændret sin tilgang til investeringer i forsvarsindustrien. Rasmus fortæller om baggrunden for skiftet, de nye etiske rammer og hvilke virksomheder, pensionsgiganten nu ser på.

Danmark er på vej mod sine ambitiøse klimamål — og virksomhederne spiller en bærende rolle i omstillingen.

Intro ved Marchen Neel Gjertsen.

Michael Lundgaard Thomsen, Kommunikationsdirektør, Aalborg Portland
Aalborg Portland er Danmarks største enkeltudleder af CO₂, men står foran en fuld transformation af produktionen. Michael giver et indblik i den grønne omstilling, nye teknologier og de konsekvenser, det får for byggeriet i Danmark.

Bjarne Bach, Partner, Viegand Maagøe
Blandt de afgørende tiltag for at reducere vores samlede CO2-udledninger hører at elektrificere processer, der historisk har været drevet af fosile brændstoffer. Bjarne Bach er blandt Danmarks ledende eksperter på netop det felt. Han har assisteret virksomheder som Arla og Unibrew i deres omlæginger. Han ved kort sagt, hvordan du skal gribe opgaven an - og hvor stor en effekt elektrificeringen vil have på dit klimaregnskab.

Tid til forfriskninger, netværk og et pusterum i foyerområdet.

En kunstnerisk refleksionspause leveret af Den Jyske Opera — et sanseindslag, der giver nyt fokus inden næste tema.

Et år inde i Donald Trumps anden præsidentperiode gør vi status på dansk-amerikansk handel og fremtidens vilkår.

Marchen Neel Gjertsen introducerer blokken.

Nicolai Wammen, Finansminister (TBC)
Giver sit perspektiv på rigets tilstand, Danmarks økonomi og forholdet til USA.

Jesper Møller Sørensen, Danmarks Ambassadør i USA
Ambassadøren navigerer dagligt i USA’s politiske strømninger, ændrede toldsatser og et strategisk fokus på øget indflydelse i Grønland. Han deler sin førstehåndsindsigt i samhandlen og giver konkrete råd om, hvad danske virksomheder bør — og ikke bør — gøre på det amerikanske marked.

Samtalen modereres af Sofie Rud, USA-kommentator.

Mads Dalgaard Madsen, Senioranalytiker, Terma
Sammen med Sofie Rud vurderer han den handelspolitiske fremtid:
Hvordan påvirker USA’s interesser i Arktis Danmark?
Hvor længe vil Trumps ”deal”-logik dominere?
Hvilke risici og muligheder opstår for danske virksomheder?

Marc Perera, Underdirektør for Dansk Erhverv, samler dagens vigtigste pointer og runder konferencens faglige del af.

Frokost serveres, og deltagerne har mulighed for netværk og opfølgende samtaler.