Nær dig - Kommer snart!

Glæd dig til Nær dig – den nye funktion, der giver dig overblik over aktuelle oplevelser i nærheden, mens Aarhus Festuge folder sig ud.

Nær dig – Kulturens Rejseplan

Snart vil du på vores hjemmeside og app benytte Nær dig – en ny funktion, der giver dig et hurtigt og let tilgængeligt overblik over de arrangementer, der finder sted i nærheden af dig under Aarhus Festuge. Funktionen viser dig aktuelle og kommende oplevelser i dit område inden for en, af dig, fast sat tidsramme – perfekt, hvis du er ude i byen og vil opdage noget nyt på stedet.

Det er en udbredt opfattelse, at kulturbegivenheder, events og arrangementer er noget, man planlægger i god tid. Men kultur kan også være et spontant møde eller et øjebliks lyst. Det er netop dét, Nær dig laver om på. Funktionen giver dig mulighed for at gribe øjeblikket og lade nysgerrigheden føre dig til nye oplevelser – uden planlægning, uden forbehold.

Inspireret af apps som Rejseplanen, men med kulturen i centrum, giver Nær dig dig et geografisk tilpasset udsnit af Festugens program. Tænk transport – men udskift busser og tog med koncerter, forestillinger, talks og gadekunst.

Formålet er enkelt: At hjælpe dig med at finde den næste oplevelse, præcis når du har lyst til det.

Der åbnes op for funktionen Nær dig, når Festugen skydes i gang fredag den 29. august.