OPSYNSGUIDE

Frivilligrolle

Opgavebeskrivelse  

Som opsynsguide har du ikke blot én, men to meget vigtige opgaver: Først og fremmest skal du holde opsyn med udstyr, udstillinger, kunstværker, scener eller telte*. For det andet møder du som opsynsguide ofte mange Festugegæster på din vagt, som måske spørger om hjælp til at finde vej til Byparken, et særligt arrangement eller noget helt tredje. Der er det selvfølgelig din opgave at forsøge at svare efter bedste evne. 

 

Lokation: 

Vagter som opsynsguide foregår rundt omkring i hele byen blandt andet i KUPLEN i Byparken. 

 
Tidspunkt: 

Vagterne er fordelt over hele dagen – både morgen, middag og aften – i tidsrum á typisk 3-4 timer.  

 

Vigtig info: 

Nogle af vagterne kan være udendørs eller i uopvarmede telte eller bygninger, så vær altid væbnet med en ulden sweater i tasken. Derudover kan der være stor stilstand på vagter som opsynsguide, da du ofte vil være til stede, når der ikke umiddelbart foregår noget på lokationerne, scenerne eller i teltene. Pak derfor også gerne en god krimi, strikketøjet, det nyeste Bo Bedre eller noget andet, du kan hygge dig med. 

 

*Ved opsyn med udstillinger/kunstværker kan du evt. få muligheden for en formidlende rolle. Dette vil fremgå af vagtbeskrivelsen og du vil forud for din vagt få udleveret materiale omhandlende den pågældende udstilling.