RUNDVISER TIL GALLERIVANDRING*

Frivilligrolle (Ansøgning påkrævet)

Opgavebeskrivelse 

Som rundviser skal du gå 3-5 km. Du skal guide ca. 20 personer rundt til forskellige gallerier i Aarhus til fods samt facilitere billettjek og evt. salg. Inden Festugen vil du via mail blive kontaktet af de ansvarlige produktionsassistenter Anna og Andreas, som sender mødested, informationer om ruten og yderligere oplysninger. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at tage to rundvisninger samme dag, da man ikke starter og slutter samme sted. 

 

Lokation: 

Selve ruten er rundt mellem gallerier beliggende i Aarhus Midtby. 

 

Tidspunkt: 

En gallerivandring varer ca. to timer og foregår i dagtimerne.  

 

Vigtig info: 

Du er én rundviser pr. vagt. Ruterne kan være op til 5 km og gennemføres i al slags vejr, så mød op med et friskt bentøj, tag de gode sko på og klæd dig på efter vejrudsigten.

Holdene markeret med en stjerne* kræver særlige forudsætninger eller erfaring, hvilket betyder, at vagtplanerne for disse hold ikke er åbne. Så hvis du er interesseret i et af disse hold, skal du tage kontakt til frivilligkoordinatoren på frivillig@aarhusfestuge.dk Skriv et par ord om dig selv og hvorfor du passer godt til opgaven.