RUNNER

Frivilligrolle

Opgavebeskrivelse


Er du energisk og let til bens? Så er Runner-holdet sikkert noget for dig! Som runner er du altid klar til at hjælpe med ad hoc-opgaver både på Festugesekretariatet og frivilligområdet, i Byparken og til diverse events. Opgaverne er varierende. 

På Festugesekretariatet kan det være hjælp til at ordne festugeplakater, hente og bringe mindre pakker og varer, handle og meget andet. I frivilligområdet skal du hjælpe til med, at der er god stemning trods evt. regnvejr og sørge for den uundværlige kaffe og the til dine frivilligkolleger. Teamlederne er altid til stede i området og er med til at prioritere opgaverne undtaget den gode stemning, som alle bidrager til:) 
 

Lokation:  

Primært ved Festugesekretariatet og frivilligområdet ved Officersbygningen og Byparken, men kan principielt være overalt i byen. 

 

Tidspunkt:  

Vagterne ligger i dagtimerne i tidsrum á typisk 4 timer. (Vagterne starter to uger før Festugen og varer til og med mandagen efter Festugen). 

 

Vigtig info:  

Du skal have en ok fysik og ikke være bange for et højt tal på skridttælleren, når dagens vagt er tilendebragt.

Derudover er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er glad for at løse praktiske opgaver og at du formår at navigere i et til tider hektisk miljø. Der kan være forskel på niveauet af travlhed på de enkelte runnervagter.