02.06.2025

Festugens 60-års jubilæums­koncert offentliggjort!

Er du klar til den ultimative Aarhuskoncert?

Køb billet

En række af de største aarhusianske artister gennem de seneste 60 år optræder, når vi lørdag den 6. september fejrer jubilæum med den storslåede koncert 'Aarhus Forbindelser – Lyden af Festugen gennem 60 år'.

Til jubilæumskoncerten har vi samlet nogle af de største aarhusianske musiknavne gennem seks årtier fra Birthe Kjær og Thomas Helmig til Tina Dickow og Østen.

Sammen med et band sammensat til aftenen af musiker og producer Dennis Ahlgren vil solisterne optræde med en blanding af egne sange og fortolkninger af kunstnere, som har spillet til Festugen gennem dens lange og flotte historie.

Følgende navne er offentliggjort til koncerten:

AGGi 
Asbjørn
Steffen Brandt
DAYYANI
Tina Dickow
Thomas Helmig
Birthe Kjær
Allan Olsen
Peter A.G. 
Lis Sørensen
Østen
Flere navne offentliggøres snart.

Unikke koncertrammer

Koncerttitlen ’Aarhus Forbindelser’ refererer til koncertstedet på Pier 3 ved Aarhus Ø. I mange år fungerede det som havneområde og færgeterminal for Molslinjen og i fremtiden skal området som en del af byudviklingen omdannes til et helt nyt kvarter. 

En anden usædvanlig forvandling finder dog sted allerede til jubilæumskoncerten. SLETH Arkitekter står bag den særlige scenografi på pladsen som baggrund og ramme.

’Aarhus Forbindelser’ taler samtidig ind i essensen af Aarhus Festuges betydning gennem 60 år: Som et fællesskabende bindeled mellem generationer, mellem nye og gamle bydele, mellem tradition og forandring – og lørdag den 6. september som en klar forbindelse mellem nogle af byens dygtigste og største musiknavne gennem tiden. 

Om koncerten

  • Jubilæumskoncerten 'Aarhus Forbindelser – Lyden af Festugen gennem 60 år' finder sted lørdag den 6. september kl. 21 ved Pier 3.
  • Koncerten varer to timer.
  • Koncertpladsen vil være åben fra kl. 17.

Bandet til koncerten består af:

Dennis Ahlgren
Johan Dalgaard
Kristian Kold
Johannes Nørrelykke
Janus Nevel Ringsted
Anne Seir

På Spotify-playlisten 'Festugemusik i 60 år' kan du se en liste med mange af de danske og internationale artister, der har optrådt til Aarhus Festuge gennem tiden. Se playlisten.

'Aarhus Forbindelser – Lyden af Festugen gennem 60 år' er kommet til med generøs støtte fra Salling Fondene.