
Glæd dig til en festlig eftermiddag med Syngepigerne fra Bakkens Hvile i Hermans
Igen i år kan du opleve de ikoniske Syngepiger fra Bakkens Hvile, når de indtager scenen i Hermans i Tivoli Friheden og spreder deres helt særlige stemning – en stemning, der ellers kun kan opleves på Dyrehavsbakken ved København.
Syngepigerne er kendt for deres farvestrålende kjoler, glimt i øjet og deres unikke blanding af romantiske viser, humor og fællessang. Med mere end 140 års historie er de en elsket del af dansk underholdningstradition, og deres besøg i Aarhus under Festugen er efterhånden blevet en fast og hyggelig tradition for både stamgæster og nye publikummer.
Dørene til Hermans åbnes kl. 12.00, hvor du kan starte oplevelsen med en stor, lækker ta’ selv-buffet. Hertil kan nydes vin, øl, vand, kaffe og kage i de hyggelige omgivelser, inden underholdningen går i gang.
Så sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en eftermiddag fyldt med smil, sang og ægte syngepigestemning – lige midt i Aarhus.