13.08.2026
Festugen søger frivillige
Vi har lige nu tre fantastiske muligheder for at blive en del af Aarhus Festuge og få helt særlige oplevelser bag kulisserne som en del af vores frivillighold.
Vi har lige nu tre fantastiske muligheder for at blive en del af Aarhus Festuge og få helt særlige oplevelser bag kulisserne som en del af vores frivillighold. Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab og får et unikt indblik i alt det, der sker bag scenen, når Festugen bliver til, og vi har plads til dig på et af de her tre hold:
SoMe-holdet: 28. august - 6. september
Bliv en del af Aarhus Festuges SoMe-hold og få unikke oplevelser bag scenen, mens du skaber content fra nogle af Festugens mest spændende events. Du kommer helt tæt på stemningen, kunstnerne og publikum og er med til at bringe Festugen ud til tusindvis af følgere på vores sociale medier.
Handyteamet: 25. august – 6. september
Vær med på Handyteamet, hvor du kan få lov til at tage fat og være med til at få tingene til at ske. Du får en vigtig rolle bag kulisserne, hvor du hjælper med alt fra transport til opsætning af venues og arrangementer. Samtidig får du unikke oplevelser, stærkt fællesskab og et særligt indblik i, hvad der får Festugen til at fungere.
Eventassistent: 25. august + 1. september
Træd ind i rollen som eventassistent og kom tæt på kunstnerne og processen bag et særligt lydværk under Festugen. Du hjælper med at modtage kunstnere, koordinere backstage og assistere ved opsætningen af udstillingen sammen med teknikere og kunstnere. En unik rolle for dig, der har teknisk flair og gerne vil opleve kulturlivet helt bag scenen.
Læs mere om at være frivillig via dette link.
Kontakt os om frivilligt arbejde
Er du klar til at være en del af Aarhus Festuge? Eller har du spørgsmål?
Kontakt Christina og Ida på frivillig@aarhusfestuge.dk