Postyrium på hjul

’Postyrium på hjul’, som kan opleves under årets Festuge, er en del af Det Kongelige Teaters nye satsning, der skal sikre, at børn og unge stifter bekendtskab med klassiske musik og scenekunst. Vi har talt med Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, om Postyrium og den overordnede børnestrategi.

Hvor kommer idéen til ‘Postyrium på hjul’ fra?
“Ideen opstod, da jeg var operachef i London, og stod i kø med mine børn til London Transport Museum. Der tænkte jeg “hvorfor fa’en står jeg i kø til et transportmuseum?". Det, at man gennem leg kan lære om noget tilsyneladende tørt som et transportmuseum eller naturvidenskab som hos Den Blå Planet, gav mig ideen “hvorfor gør vi ikke noget lignende for kunst?”. Derfra opstod det turnerende børneunivers, hvor børn kan smage på kunst og lege med den”.

Vil du fortælle lidt om bevæggrundene for at satse på det oplevelsesorienterede, legende møde med scenekunsten?
“Hvis vi skal ud at nå nogle andre børn og generelt gøre flere forskellige børn nysgerrige, er der brug for nogle andre greb end kun at spille forestillinger for familier. Det, at beskæftige sig aktivt med kunst, åbner børns øjne for, at det ikke er lektier, man skal sidde og kigge på, men noget, man selv kan engagere sig i”. 

Når børn (og voksne) træder ind i containerne under Festugen, vil de opleve et væld af muligheder: Har du et godt råd til, hvordan børn og ikke mindst børneinstitutioner får den bedst mulige oplevelse med ’Postyrium’.
“Vi har to guider med, der byder velkommen. Men i virkeligheden former ’Postyrium’ sig lige så meget efter børns lyst og nysgerrighed. Nogle børn vil have balletsko på og efterligne dansere fra Det Kongelige Teater, der står og danser på skærme. Andre vil gerne klæde sig ud og lege teater. Det er idéen om, at nogle børn har brug for at lytte fordybende, nogle har brug for bevægelse, nogle vil tegne og nogle klæde sig ud. Vi har prøvet at skabe et univers, der følger børns lyst. Man kan være der i 10 minutter, men der er også dem, som opholder sig i to timer”.

Hvordan følger I op på interessen hos børnene, når Postyrium-containerne er kørt videre? 
“Målet er ikke at engagere alle danske børn til balletelskere. Men de skal vokse op og vide, at de kunne være blevet det. Vi prøver at plante et frø. Vores håb er, at vi kan være med til at rekruttere. Vi er rigtig lykkelige, hvis det ender med, at børnene efter at have besøgt Postyrium i Festugen tager i det lokale børneteater eller tager hjem og spørger forældrene, hvor man kan gå på musikskole, eller hvor der er en danseskole i nærheden”.

Du har udtalt, at “I algoritmernes tidsalder (…) vil vi lære børn at aktivere deres egen fantasi, kreativitet og kritiske tænkning”. Er ‘Postyrium…’ et forsøg på at løfte en pædagogisk fritænkende rolle, som der måske er en tendens til at negligere i dagens samfund?
“Ikke et ondt ord om algoritmer. Vi foreslår dem selv, når vi skal trække kunder til nye forestillinger. Vi ved dog også, at algoritmerne, børn bruger i dag, er designet til at give dem og for den sags skyld også voksne mere af det, de godt kan lide i forvejen. Vi får en ekstra udfordring med at kæmpe for nysgerrigheden. Kæmpe for at børn blive eksponeret for så mange ting som muligt. Om det så er ishockey eller klassisk musik.

Det at slås for nysgerrigheden er vigtigt i en tid, hvor det bliver nemmere og nemmere at blive i de fællesskaber, som minder om noget, vi kender i forvejen. Det at gøre ting første gang, kræver altid en ekstra indsats. Og med ’Postyrium’ vil vi gerne gøre det så let som muligt at opleve kunst”.

Her til slut: Hvor gammel var du selv, da du havde din første store oplevelse med opera og teater? Og kan du huske, hvad det var?
“Jeg så et teaterstykke på Det Kongelige Teater, da jeg var ni år gammel, og så kort tid derefter en opera. Oplevelsen med ‘Carmen’ med min far i Det Kongelige Teater ændrede min livsbane. For jeg blev fuldstændig forelsket i den kunstart og i at opleve det live. Det er helt klart noget af det, der driver mig til at tænke, at så mange børn som muligt skal have den oplevelse. Om det så tænder dem eller ej, skal de selvfølgelig selv finde ud af”.