De tre spor
Jordnær Fremtid, Myte x Maskine og Grænseskel og Naboskab
Festugespor
I de kommende år dykker Aarhus Festuge ned i tre store spørgsmål:
Hvordan knytter vi os tættere til naturen?
Hvordan lever vi med teknologien, der former os?
Og hvordan lever vi side om side på tværs af grænser?
Med sporene Jordnær Fremtid, Myte x Maskine og Grænseskel og Naboskab skaber Aarhus Festuge en åben ramme for kunst, kultur og fællesskaber, der både inviterer til eftertanke og til handling.
Publikum er ikke kun tilskuere, men medspillere i at afprøve nye måder at være sammen på i en verden, der hele tiden ændrer sig.
Sporene lever, så længe de bliver ved med at åbne op for nye kunstneriske og sociale spørgsmål og giver plads til nye, når tiden er inde.

Jordnær Fremtid
Klimaforandringerne er så voldsomme, at de kan føles fjerne, ubegribelige – og ude af vores hænder. Derfor begynder vi et andet sted: ved at komme tættere på naturen, før vi forsøger at redde den.
I Jordnær Fremtid møder vi naturen som en ligeværdig medspiller i vores liv – ikke som en kulisse, men som noget, vi er dybt forbundet med, afhængige af og ansvarlige overfor.
Kunst og kultur kan være det sanselige bindeled, der gør klima og økologi til noget, vi kan mærke i kroppen – ikke kun forstå med hovedet.
Sporet kan udfolde sig i alt fra lyd, lys, performance og installation til arkitektur, byrum, madkultur og samtaler, hvor det poetiske og det praktiske får lov at stå side om side.
Vi er nysgerrige på værker og formater, der træner opmærksomhed, nærvær og omsorg – og som undersøger, hvad det vil sige at leve mere jordbundet i en moderne by.
Samarbejder kan opstå på tværs af kunstnere, forskere, foreninger, gastronomer, byudviklere og lokale fællesskaber, hvor natur ikke er et tema, men en relation.

Myte x Maskine
Teknologien udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den.
Det, vi troede, vi havde greb om i går, er allerede forandret i morgen.
Vi former teknologien – og den former os.
I Myte x Maskine udforsker vi zonen, hvor det menneskelige og det teknologiske smelter sammen.
Her bliver kunsten både legeplads og laboratorium, hvor vi kan undersøge digitale verdener, robotik, data, bioteknologi og kunstig intelligens – ikke kun som værktøjer, men som kræfter, der påvirker vores identitet, relationer og samfund.
“Myte” handler om de fortællinger, vi lever i: håb, frygt, fremskridt, kontrol, udødelighed, effektivitet, autenticitet.
“Maskine” handler om infrastrukturen og systemerne – det, der faktisk gør noget ved os, mens vi scroller, navigerer, arbejder og bliver målt.
Sporet inviterer til værker, der både kan forføre og forstyrre, og som tør stille de svære spørgsmål: Hvem har magten i de nye systemer.
Hvad sker der med kroppen, når det menneskelige og det teknologiske bliver blandet.
Og hvad betyder det at være menneske, når maskiner også kan efterligne det menneskelige.
Samarbejder kan være alt fra koncerter og scenekunst til installationer, talks, hack-formater og publikumsdrevne eksperimenter, hvor deltagelse ikke er et add-on, men en del af værket.

Grænseskel og Naboskab
Vi lever i en tid, hvor konflikter tegner både verdenskortet og hverdagen.
Krige på tværs af landegrænser eksisterer side om side med små, men følelsesladede stridigheder i nabolaget – om støj, hegn, adfærd eller forskellig livsstil.
Spørgsmålet er ikke kun, hvor grænserne går – men hvad vi gør med dem.
I Grænseskel og Naboskab undersøger vi grænsen som fænomen: noget, der både kan beskytte og splitte, og som vi må forholde os aktivt til, hvis vi vil leve i et mangfoldigt fællesskab.
Det handler om grænser mellem lande, men også om grænser i byen og i kroppen – mellem generationer, bydele, økonomiske skel, minoritet og majoritet og livsformer.
Sporet inviterer til kunst og kultur, der kan skabe nye møder.
Vi er særligt optagede af formater, der bygger midlertidige fællesskaber i byrummet: måltider, samtaler, ritualer, værksteder, spil, gåture, performances og kollektive handlinger, hvor “naboskab” bliver noget, man gør – ikke kun noget, man er.
Samarbejder kan både være lokale og internationale, og de må gerne have kant: Hvad betyder gæstfrihed i praksis.
Hvornår lukker et fællesskab sig om sig selv, og hvordan kan kunst hjælpe os med at åbne op og dele plads med andre.