Festival Manager

Kom med i programmet

Arrangørtilmeldingen for 2026 er åben! Hvis du gerne vil have dit arrangement med i programmet 2026, kan du nu tilmelde det nu.

Tilmeld dit arrangement

Dialogmøde for aktører: Vær med til at forme Aarhus Festuge 2026

Hvordan skal Aarhus Festuge 2026 se ud? Det vil vi gerne tale med jer om.

Derfor inviterer vi arrangører, kulturaktører, kunstnere og samarbejdspartnere til et fælles dialogmøde, hvor vi fortæller om planerne for næste års festuge – og hvor I kan byde ind med idéer og perspektiver.

Tid: Onsdag 25. marts kl. 16.00–18.00
Sted: Phono, Mejlgade 53, 8000 Aarhus C

Festugens direktør, Jakob Tekla Jørgensen, præsenterer de overordnede planer og tematiske spor for 2026. Herefter fortæller producent Malte Sanggaard Dideriksen, hvordan I kan byde ind med idéer og projekter til programmet.

Der bliver også god tid til spørgsmål, dialog og sparring. Fristen for at byde ind med arrangementer til programmet er 1. juni.

Vi vil gerne gøre det både lettere og sjovere at være med som aktør – og samtidig åbne festugen for endnu flere stærke kræfter fra byen.

Tilmelding

Har I lyst til at være med, så skriv til Malte på msd@aarhusfestuge.dk senest 20. marts.

Har I spørgsmål, er I selvfølgelig også velkomne til at kontakte ham.

Vi glæder os til at se jer. Der vil være noget varmt at drikke – og baren er åben.

Velkommen til Festugens arrangørtilmelding

Har du et arrangement, du gerne vil have med i programmet for Aarhus Festuge 2026? Så er du kommet til det rette sted! 

Du vil blive guidet gennem formularen, så du er sikker på at få det hele med. Når du har registreret dit arrangement, læser vi det igennem og sørger for, at det sidder lige i skabet. Jo hurtigere du registrerer dit arrangement, jo længere tid er det synligt for gæster på aarhusfestuge.dk.

Aarhus Festuge 2026 finder sted i dagene 28. august til 6. september.

Bemærk, at du selv er ansvarlig for at skaffe de fornødne myndighedstilladelser. Det vil sige, at du ikke automatisk får tilladelse til at benytte byens offentlige arealer ved at tilmelde dit arrangement igennem Festugens arrangørtilmelding. Vi henviser til Aarhus Kommunes ansøgningsplatform BrugAarhus.dk.

Fakta om tilmelding af arrangementer

Er du ny bruger?

Hvis du er ny bruger og endnu ikke tilknyttet en arrangørkonto, skal du først oprette en profil, før du kan oprette og redigere arrangementer. Du skal angive dit navn, telefonnummer samt arrangøroplysninger for den organisation, du opretter arrangementer på vegne af.

Opret en profil her: https://events.aarhusfestuge.dk/

Er du allerede tilknyttet en arrangørkonto?

Hvis du allerede er blevet inviteret til eller tilknyttet en eksisterende arrangørkonto, skal du blot indtaste din e-mailadresse og den tilsendte engangskode for at logge ind.

Vigtigt:

For at undgå forvirring og dobbeltoprettelser beder vi dig være opmærksom på ikke at oprette flere arrangørkonti for samme organisation.

Som udgangspunkt ja, alle kan tilføje deres eget arrangement til Aarhus Festuge.
Det kræver blot, at du overholder vores regel- og ordenspolitik for arrangementer, som du kan læse her:
Regel- og ordenspolitik for arrangementer

Deadline for oprettelse af arrangementer den 1. juni kl. 23.59.

Du kan godt redigerer et publiceret arrangement, men ændringerne bliver først publiceret, efter vi har gennemgået og godkendt ændringerne. Der kan derfor være lidt sagsbehandlingstid, før opdateringen slår igennem. 

Vi anbefaler, at du opretter dit arrangement så tidligt som muligt. Arrangementer oprettet i fx april og maj har større sandsynlighed for at blive udvalgt som highlight på aarhusfestuge.dk og dermed få ekstra synlighed.

Hvis du opretter eller redigerer et arrangement i uge 28, 29 eller 30, vil det ikke blive offentliggjort før uge 31 på grund af sommerferieafvikling på sekretariatet.

Ingen stress – vi skal nok nå det!