”Blomster har fandme aldrig skadet nogen”

Den danske kunstner Peter Larsen har fået æren af at skabe plakaten til vores 60-års jubilæum. Larsen plejer at fylde sine drømmende værker med forvrængede figurer og fantasivæsner. Til Festugeplakaten er kunstneren gået anderledes til værks og skabt en farverig blomst trykt i linoleum. 

Vi har talt med Peter Larsen om arbejdet med årets Festugeplakat, og hvordan en simpel blomst har været frisættende for hans kunstneriske virke.

 

Hvad tænkte du, da vi spurgte dig, om du ville lave Festugens plakat?
Jeg elsker illustrativt arbejde, så det var en no-brainer at sige ja til. Det var en stor glæde at blive spurgt. I en verden, hvor jeg måske er billedkunstner, holder jeg meget af at sidde og tegne. 

Det er sjovere at gå til ting på, hvor det ikke er mig, der skal opfinde den dybe tallerken. Det minder mig om at lave sådan et ”rigtigt” arbejde som folk, der undervandssvejser broer.

Har du været til Festugen før?
Jeg har faktisk ikke noget særligt forhold til Aarhus Festuge, men jeg har spillet musik i mange år og er derigennem kommet meget i Aarhus.

Hvordan vil du beskrive din kunstneriske stil og dit univers for én, der ikke kender dig?
Jeg føler, at jeg er sat på jorden for at undersøge, hvordan man laver billeder. Jeg ser mig som en slags pumpe. Alt i pumpen er en undersøgelse. Hvis jeg gerne vil forstå Edvard Munch eller Asger Jorn bliver jeg nødt til at lave noget af deres og så bliver det til mit eget udtryk, når det kommer igennem pumpen.  

Vi har givet dig det benspænd, at du skulle forholde dig til vores jubilæumstema ‘Ingen alder’. Hvordan er du gået til den opgave?
Jeg har oplevet før, at når en ting forholder sig meget specifikt til noget bestemt, bliver det ofte skabt på andres forventninger. Og så bliver det faktisk ikke særlig godt. Jeg havde andre skitser, men jeg blev for meget låst i at indfri Festugens forventninger. I stedet har jeg ligesom lavet mit eget tema inde i jeres tema.

Hvordan kom du frem til det endelige motiv?
En blomst er en del af naturen og en del af en cyklus. Den genetablerer sig selv hvert forår. I mit hoved er det meget tidløst. Hvis man ser udover, at solen brænder ud på et eller andet tidspunkt, så har naturen altid været der og vil altid være der.

Temaet kom lidt ud af det blå. Jeg var i Rom i julen, hvor to damer kom op at slås på gaden foran mig. Lige pludselig kom det til mig: ”Årh, det her er simpelthen for meget. Nu går jeg op og laver en blomst”. Blomster har fandme aldrig skadet nogen. Jeg blev bare vildt glad for resultatet. Jeg kunne godt lide, at det ikke var så åbenlyst.

Hvordan har du skabt plakatværket?
Jeg vidste, at jeg ville lave en form for grafisk tryk. Det skulle gerne være farverigt. Det endte med linoleumstryk. Der var et grafisk værksted på Det Danske Institut i Rom, som jeg kunne bruge. Det var fedt at være et andet sted med andre ting til rådighed og et nyt stykke arbejde. 

Blomsten er i mit hoved et ret abstrakt værk. Det er farver, der forholder sig til hinanden ude af konteksten. Når linoleumspladen ikke var samlet, var det jo bare farvede former.

I flere af dine værker arbejder du med nærmest sataniske figurer. Du var ikke fristet af at kaste dig over Festugens egen satyr, Pan?
Mange af mine scenarier er jo normalt meget kryptiske med en skævvridning af virkeligheden. Men jeg er et sted i mit liv, hvor jeg gerne vil omfavne det simple. Jeg oplevede en stor glæde ved at tegne blomster. Det måtte godt være ligetil.

Blomsten er et mellemled, som kan pege i en mere formel eller formalistisk retning. Plakatarbejdet for jer har i det hele taget åbnet for at lave avisillustrationer og lignende, og det er rigtig fedt.

Hvordan har du det med, at din plakat kommer ud at leve i hele byrummet, og der bliver lavet videoer og lignende over dit originale tryk?
Det er superfedt. Hvis jeg endelig er noget, så er det en folkelig kunstner. Jeg har altid sammenlignet mig med Henry Heerup.

Jeg kunne være en kunstner, der sagde niks pille. Men der er jeg ikke. Det, jeg laver, er ikke raketvidenskab. Andres input folks måder er at gøre tingene på er såmænd lige så gode som mine egne. Det er meget sympatisk, at værket lever, og vildt fedt at jeres grafiker f.eks. har klippet bogstaver ud og trykt dem ovenpå plakaten. Ting skal bruges, og ting skal nydes.