11.06.2025

Søren Østergaard bliver en del af årets Natcabaret!

Du kan igen træde ind i Hermans i Tivoli Friheden til en uforglemmelig aften fuld af verdensklasse komik og artisteri.

Læs mere

Så er der dømt Festugesmadder hos Hermans! Glæd dig til årets International Natcabaret, hvor du kan opleve den folkekære entertainer i front for et internationalt hold af artister og entertainere i verdensklasse.

I 1997 kunne man for første gang opleve International Natcabaret under Aarhus Festuge med magi og artisteri fra hele verden. Siden starten har især et navn stået højt på ønskelisten over artister på scenen: Søren Østergaard.

Et særligt ønske, der har ladet vente på sig. Indtil nu.

For i anledning af Festugens 60-års jubilæum er det en stor ære at præsentere skuespilleren og entertaineren Søren Østergaard fra det landskendte Zirkus Nemo til at medvirke i årets Internationale Natcabaret.

Artisteri i verdensklasse

Årets Natcabaret har undertitlen 'A Show for the Ages' med reference til Festugens 60-års jubilæumstema 'Aarhus Festuge – Ingen alder'.

Men titlen rummer også en klar forventning: Scenen i Hermans i Tivoli Friheden bliver rammen om et uforglemmeligt show fyldt med magi, humor og artisteri i absolut topklasse.

Her kan publikum glæde sig til at opleve Søren Østergaard optræde med ikoniske figurer som Smadremanden og Bager Jørgen sammen med et hold af verdensklasseartister.

Udover Søren Østergaard kan du glæde dig til at opleve følgende verdensartister:

  • Den finske tryllekunstner Marko Karvo har vundet nogle af de fornemste priser inden for magi og er i magikerkredse hyldet på linje med David Copperfield.
  • Duo YingLing fra Kina, som er kendt for deres prisvindende akrobatik.
  • Krisztina Vellai fra Ungarn har med sin halsbrækkende akrobatik bl.a. optrådt i legendariske Cirque du Soleil.
  • Domitil Aillot fra Frankrig trodser tyngdekraften med sin overmenneskelige optræden på en såkaldt Chinese Pole.
  • De canadiske springartister Maxim Laurin og Guillaume Larouche – sidstnævnte indehaver af verdensrekorden i baglæns saltomortaler.

Billetsalg til International Natcabaret 2025 starter torsdag kl. 10 via dette link. 

Om International Natcabaret

'International Natcabaret - A Show for the Ages' kan opleves i dagene d. 29 august-d. 6 september i Hermanns, Tivoli Friheden. 
Billetter kan købes via dette link: xx

Årets International Natcabaret består af:
- Domitil Aillot, Frankrig
- Duo YingLing, Kina
- Marko Karvo, Finland
- Maxim Laurin og Guillaume Larouche, Canada
- Søren Østergaard, Danmark
- Krisztina Vellai fra Ungarn

Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.

Publikum kan tilkøbe en tre- eller fireretters gallamiddag, serveret af den anerkendte Restaurant Terrassen i Hermans. Læs mere på arrangementsiden: