
Fælles om Festugen
Fællesskab og kreativitet forenes i et levende og mangfoldigt udtryk under Festugen
Læs også vores missionLæs også vores værdierDIN Festuge
Festugen er der vi mødes og bryder ud i fællessang til en Uofficiel Åbningskoncert eller musiktelte, fester til koncerter i Mølleparken, udstøder kollektive latterudbrud til filmvisninger i Botanisk Have og hygger i Byparken på tværs af generationer.
Festugen er der, vi er sammen på tværs af alder og social baggrund. Sammen som by. Vi ønsker, at man som aarhusianer føler et medejerskab i Festugen og sidste fredag i august og ti dage frem kan sig ”MIN Festuge”.
Resultatet er en vild og vækstskabende synergi på tværs af generationer mellem borgere, besøgende, kulturinstitutioner, erhvervsliv og politikere.
Hvert år tager Festugen farve af byen og dens mange engagerede aktører. Diverse foreninger, etablerede såvel som spritnye kulturarrangører og erhvervsliv bidrager til en festlig og farverig kultur under Festugen. Ja, hele Aarhus er medskabere og medejere af Festugen. Sammen fejrer vi, hvor byens liv er lige nu – og hvor det bevæger sig hen.
Vores samarbejdspartnere og sponsorer er afgørende for Aarhus Festuge. Deres støtte sikrer høj kvalitet og variation i Festugen. Uden dem kunne vi ikke realisere de mange arrangementer, der samler samfundet. Vi værdsætter deres engagement i vores vision og deres bidrag til at skabe uforglemmelige oplevelser for alle.
Som du kan læse under vores FAQ, sidder vi en lille gruppe på vores Festugesekretariat i den gamle Officersbygning, der året rundt planlægger Festugen og står for 1/3 af programmet. Men når vi nærmer os Festugetid, ville de indre tandhjul og aktiviteter i byen ikke kunne lade sig gøre uden vores skønne frivilligstab. Det er dem, du møder i byrummet, og på mange måder er de Festugens sande ansigt udadtil.