Billede fra Festugen 2018, hvor man kunne snuppe sig et skovbad på Aarhus Ø.

Forandrings- og sammenhængskraft

Ved at forbinde det velkendte og traditionsrige med kunstens og kulturens transformative kraft kan vi bringe mennesker tættere sammen.

Læs også vores visionLæs også vores værdier

Festugen som en forstyrrelse i hverdagen

”En forstyrrelse, hvaba?!”, tænker du måske. Ja, én der skaber positiv forandring og rykker os tættere sammen! 
Vi har en hel bys opmærksomhed, og vi føler et ansvar for at fremvise kunsten og kulturens fundamentale rolle i samfundet.

Dens evne til at samle folk i smukke, dragende værker, i fællessang og følelsesudbrud og i sanselig fordybelse og refleksion. Eller dens evne til at eksperimentere med nye bytiltag og forandre folks opfattelse af den by, de bor i.  

Festugen er kort sagt dér, vi skaber fælles oplevelser, fælles historier og forandring i fællesskab. 

Festugen som forstyrrelse

...når vi lukker veje i byen og skaber pulserende aktivitetsfyldte rum for hele familien som med vores Bypark, udforsker potentialet i alle byens kroge som med en skov ud til Aarhus Ø eller åbner dørene for løb gennem Aarhus Teater og Rådhuset til vores Arkitekturløb.

når vi giver mindre lokale organisationer og unge kulturelle iværksættere en centrale scene til at gøre os alle klogere på bæredygtighed eller unges trivsel, vælger talentfulde artister fra Aarhus V til at optræde for tusindvis af mennesker til vores Uofficielle Åbningskoncert eller inviterer til offentlig debat om Aarhus som en bilfri by.

Når vi placerer betagende lysværker og præsenterer gåsehudsfremkaldende koncertoplevelser midt i byrummet eller udforsker de himmelske luftlag i byens kirker med stemningsmættede musikoplevelser.

Cases